|
7. maj
Det
bilfjendske parti - SF, er gået helt grassat.
500 kr. om måneden i ekstraskat til Københavnske
bilejere.
Jens Johansen - SF'er,
borgerrepræsentant og præst i København har fuldstændig mistet
jordforbindelsen. Han er nemlig ude i Københavns Radio med et forslag om,
at borgere med bil i København skal betale 500 kr. om måneden for at
kunne holde ved deres bolig. Og det er vel at bemærke uden nogen garanti
for en P-plads. Samtidig skal der nemlig nedlægges P-pladser selvom der
nu i mange kvarterer er flere biler end mulige P-pladser. Ifølge Jens
Johansen skal det få bilerne (og borgerne!!) ud af byen og give mere
plads til fodgængere, busser og cyklister.
Fakta er at der aldrig har
været så mange cykelstier i København som tilfældet er nu. Og rigtig
mange af de andre gader hvori der kører cyklister, er enten lukkede for
gennemgående bilkørsel eller også er det "30 km stillegader".
Cyklister har (heldigvis da) langt bedre kår nu end tidligere.
Hvor er det store problem
reelt, bortset fra at der snart er kommunevalg?
Manden - og partiet - må have mistet enhver form for
realitetssans - hvis begge da overhovedet nogensinde har haft nogen? Det
er ufatteligt at nogen overhovedet kan tage dem alvorligt!
"Problemet" i
København med trafik og manglende P-pladser kan ikke mindst tilskrives SF
selv, der i mindst 25 år totalt har negligeret at "opdatere"
byen til tidens krav og behov for trafik. I stedet har man blot ladet stå
til i håb om at problemerne nok løste sig selv en dag.
Og det skal såmænd nok
lykkes en dag at få gjort livet så surt for mange københavnere med bil,
at de vælger at flytte udenfor kommunen - og væk fra Jens Johansen. Og
de tager skattekronerne med sig!
Hvad med om SF slog bare et
enkelt slag
for overholdelsen af blot de enkleste færdselsregler og simple
moralbegreber for cyklister?
7. september
SF'ere vil
rage cykler til sig!
Medens SF
vil have alle biler smidt ud af byen - og helst helt ud af landet - vil
man jo gerne have afgifterne! Nu har man fundet på, at man vil arbejde
for skattebegunstigede firmabetalte cykler til medarbejdere - på samme
måde som med PC'ere.
AktiveBilister's
kommentar: Hvis man skal have en
arbejdsgiverbetalt cykel, må der gælde nøjagtigt samme regler som ved
arbejdsgiverbetalt - alt muligt andet. Cykler skal f.eks. beskattes efter
samme regler som "fri" firmabil!
13/12 seneste: SF
stemmer nu for en afskaffelse af den skattebegunstigede PC-ordning (de har
sikkert fået PC'ere selv). Men det gælder altså ikke cyklerne (endnu).
|
SF
- dyrenes parti - har ikke megen respekt for mennesker der har brug
for en bil.
SF har som led i
finansloven gjort sig til talsmand for rådyrenes, harernes og
pindsvinenes fortsatte overlevelse. Derfor vil partiet blandt andet have
nedsat hastigheden på alle veje, hvor der i dag findes det kendte
advarselsskilt med et springende hjort. Vi stakkels lønslaver der
tilfældigvis har langt til arbejde i bil - er det ligegyldigt med. Vor
overlevelse bekymrer overhovedet ikke SF.
»Det kan ikke være
rigtigt, at man skal kunne drøne rundt med 100 kilometer i timen alle
steder i fædrelandet,« siger SF's miljøordfører Jørn Jespersen. Kan
man da det? Og hvem er det der "drøner rundt" alle steder?
Jørn Jespersens gnavne
udtalelser bekymrer alle os andre - fordi det tyder på en nærmest sygelig
negativitet og indgroet mistro mod alle os der tilfældigvis har et
transportbehov. Et behov som i de fleste tilfælde er nødvendigt for at
vi kan passe et job - og betale vor skat. Det handler i virkeligheden nok
mere om afgifter og chikane mod bilister - end om dyr.
AktiveBilister
har et par andre forslag.:
Forbyd cykling på offentlige steder i København. Og for resten også
løbehjul og rulleskøjter. Alle disse "køretøjer" drøner
rundt i rasende fart på fortovene og terroriserer alt og
alle. Og så oven i købet uden lys i denne mørke tid. Det er
virkeligt farligt for fodgængere - herunder børnene der færdes på
gaderne til og fra skole. Deres ve og vel ligger os virkeligt på
sinde, men det bekymrer måske ikke SF?
Forbyd endvidere
bybusserne på Rådhuspladsen og Kongens Nytorv. Disse store køretøjer
generer nemlig de stakkels duer der lever i en evig angst for at blive
kørt ned. Og så mener vi i øvrigt at man skal gøre mere for
insekterne. De stakler blive dræbt i store tal hver dag - og de er vel
også en slags mennesker - som for nogen betyder mere end
bilister.
Jens
Johansen (SF) - medlem af bygge- og teknikudvalget i København:
Siden den forhadte P-ordnings indførelse
i København "har mange københavnere selv fået bil - derfor er vi nødt
til at afskaffe P-ordningen".
Eller
på godt dansk: Vi (SF) har virkeligt kvajet os med den
P-ordning. Det var utroligt dumt - og derfor må vi omgående afskaffe den
igen (det er i hvert fald det der er meningen).
Jens Johansen fortsætter med
udbredelsen af SF's tvangstanker: "Så må vi begrænse
trafikken i København på en anden måde, f.eks. ved en afskaffelse af
befordringsfradraget og samtidig indførelse af roadpricing".
Eller
på godt dansk: Vi skal fand'me nok få ram på
de rige bilister med nogle federe afgifter - så vi får nogle flere penge i
kommunekassen - når vi nu ikke kan få dem fra P-afgifter og P-bøder.
Sygt - og
bare for meget!
|